Er man mere kunstner end akademiker, når man skriver tekster?

Forfattere betegnes som kunstnere, når de skriver. De skaber kunst gennem ord og sprog. Men hvad med en tekstforfatter? Er man kunstner, når man er tekstforfatter? Er der fuldstændig frie tøjler, når man udfolder sig kunstnerisk, eller er det mere en akademisk proces?

Både og, kan man sige. Man er kunstner i den forstand, at man skaber en tekst, der er kreativ og spændende at læse, men man er samtidig akademiker, når man putter regler nedover det stykke ”kunst” og bruger sin tillærte akademiske viden. Der findes dem, der kun opererer i de ”kunstneriske”, skønlitterære tekster, hvor man skal læse mellem linjerne. Men der findes også dem, der bevæger sig mere væk fra den stereotype kunstnerrolle og bliver nørder på en lidt anden måde, end man umiddelbart forbinder med ordet ”nørd”.
Tekstforfattere – som er de sprognørder, vi mener – er specialister i at skrive tekster med øje for det korrekte og fængende sprog. Man kan sågar sige, at de stræber efter et færdigt og fuldendt resultat. Dermed rykker vi lidt rundt på det kunstneriske og hiver videnskaben ind fra højre. For sprogvidenskab er der jo faktisk noget, der hedder.

Den gode kommunikation

De allerførste tanker om sprog, grammatik osv. stammer helt tilbage fra Grækenlands filosoffer, og de regler, vi følger i dag, har rødder helt tilbage dertil. Men hvorfor skal vi have alle de regler for sprog? Det skal vi, for at vi kan kommunikere med hinanden uden at blive misforstået og være sikre på, at vores budskab, vores ”kunst”, bliver modtaget, som vi havde tænkt os.

Gode og velskrevne tekster er oplysende og letlæselige, og du opdager sikkert slet ikke, at du læser en god tekst. Det er først, hvis teksten er kludret, fyldt med fejl eller opbygget på en underlig måde, at man lægger mærke til den. Så bliver det pludselig en udfordring at læse den, og så er det slet ikke sikkert, at den bliver læst. Derfor er det vigtigt, at man bruger både sin kunstneriske og akademiske side, når man forfatter en tekst.

Kommunikation og kunst i én pulje

Er man så mere kunstner end akademiker, når man arbejder med tekster? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at man nok er begge dele: Der skal kunstneriske og kreative tanker til for at skabe noget, og der skal akademiske evner og viden til, for at det, du har skabt, er noget værd. Hvis en tekst er fejlfyldt, uinteressant og grammatisk ukorrekt, vil den af de fleste ikke blive betragtet som noget af værdi – og slet ikke som kunst. Og så er du pludselig hverken kunstner eller akademiker.

 

Kunsten at pitche

Abonnement

Et godt pitch fortæller på 30 sekunder, hvem du og din virksomhed er, og hvad du laver. Kan du gøre det krystalklart på et halvt minut, har du et godt pitch. Men det er ikke nok at have ét fast pitch – ha’ flere!

”Hej! Jeg hedder Mia, og jeg kommer fra Cortekst. Vi arbejder med tekstforfatning og korrekturlæsning.”

Sådan lyder en typisk introduktion, når jeg er ude og repræsentere vores virksomhed. Et godt pitch ligger klar på tungen, når det næste, og typiske, spørgsmål kommer: “Jamen hvad er det så, I laver?”

Hertil kan jeg svare, at tekstforfatning er mange ting, korrekturlæsning ligeså mange. Sidder du ikke med tekstarbejde i din hverdag, bemærker du nok sjældent, hvor meget tekst der egentlig er omkring os – hvis du gør, har du et skarpt blik.

Netop fordi tekst er over det hele, er det ikke noget, man umiddelbart bider mærke i. Det er lidt ligesom med ordsproget: Man kan ikke se skoven for bare træer. Skriftlig kommunikation er en så integreret del af vores samfund, at den ikke i sig selv skiller sig ud. Derfor er det for os helt naturligt at få spørgsmålet: Hvad laver I egentlig? Vi ved, det er de færreste, som nørder sproget, grammatikken og mulighederne i tekster ligeså meget, som vi gør.

Hvorfor ikke bare ét pitch?

Ét fast, klart pitch skal som sagt ikke være længere end 30 sekunder. Her fortæller du, hvem du er, og hvad du laver. Men hvis du arbejder med flere forskellige ting, ligesom os, så er det en fordel at have flere pitches, du kan vælge mellem, alt efter hvem der er modtageren af dit pitch. Det er vigtigt, at man hurtigt kan vinkle sine ord målrettet, så de rammer plet, og så din modtager kan relatere og forstå dig.

Et pitch skal kunne en hel del. Et pitch skal med få ord redegøre for det, der er det vigtigste om dig, og det, du kan. Dit ordvalg skal finpudses, så både dine sætningskonstruktioner og det narrative forløb er præsenteret. Med de rigtige vendinger fremstår du både mere professionel og mere skarp, og med et narrativ blandet ind i dit pitch skaber du personlig kontakt – og der er en større chance for, at dit pitch ikke ryger ind gennem det ene øre og ud af det andet.

Husk, hvad ord kan gøre, hold dig til et halvt minut – så har du et lækkert pitch!

De humanistiske iværksættere

Hvordan bruger man sin danskfaglighed som iværksætter? Hvilke kompetencer fra studiet kan man bruge? Og hvad er det, som  lige netop humanister kan? Det talte vi om til Danskfaglig dag på Syddansk Universitet onsdag d. 21. februar.

Vi blev inviteret til at holde oplæg til symposiet Danskfaglig dag på SDU i onsdags. Et symposium er et møde, hvor en gruppe fagfolk diskuterer et bestemt videnskabeligt emne. I onsdags var dagsordenen dog danskfaget i forskning og anvendelse. Sidstnævnte var her, vi passede ind. De andre oplægsholdere var forskere, lektorer og professorer fra dansk, der præsenterede deres aktuelle forskningsområde i både sprog, medier og litteratur.

Vi skulle være det erhvervsmæssige indslag og fortælle om vores tekstvirksomhed, Cortekst, og vores nystartede forlag, Forlaget Forår.

Mia startede ud med at fortælle om, hvordan tre humanister fik den skøre idé at være iværksættere, for det er faktisk en lidt skør idé; de fleste iværksættere kommer ikke fra humaniora, og det er også ét af de spørgsmål, vi oftest får: Hvordan kan I som humanister være iværksættere?

Faktisk har vi fundet ud af, at vi bruger rigtig mange humanistisk faglige kompetencer i iværksætteri. På humaniora lærer man, hvordan man kritisk og nært læser en tekst. Det er blevet en inkorporeret del af vores tankegang, så når vi skal læse om noget teknisk, praktisk eller lovmæssigt i forhold til iværksætteri, så er det vores humanistiske baggrund, der gør, at vi ikke (så tit) træder ved siden af.

Da det var det danskfaglige, der var i fokus, var vinklen på vores oplæg selvfølgelig også danskfaglighed. Mia og jeg er begge fra Dansk, mens Ditte er fra Litteraturvidenskab. Derfor var det også mest Mia og mig, der kunne tale om de danskfaglige kompetencer til symposiet. Her kunne vi bl.a. nævne, at alt det arbejde, vi laver i Cortekst, er med sproget, grammatikken og ”skarpheden” i fokus. Det, vi laver i Forlaget Forår, er en anden gren af det danskfaglige: Her er det kreativiteten og litteraturen, der er i fokus. Vi bruger altså i vores iværksætteri mange forskellige elementer af de danskfaglige kompetencer og den humanistisk tilgang generelt – det kommer bag på mange og faktisk også på os selv, da vi startede i 2016.

Vi synes, det var en stor ære at få lov at tale til Danskfaglig dag, da vi var omringet af alle de dygtige og inspirerende forskere og undervisere, vi selv ser op til. De andre oplægsholdere talte om bl.a. chatbeskeder som kommunikationsform i serien SKAM, den æstetiske branding af dansk ”hygge”, køn og kærlighed i nyere skandinavisk litteratur, det danske sprogs særlige udtryk for det ”at lykkes”, narrativ medicin og bestsellerlitteratur. Vi syntes selvfølgelig – som nørder i dansk sprog og litteratur – at dagen i onsdags var ekstremt spændende, og vi håber, dem, der hørte vores oplæg, fik et andet perspektiv på, hvad man også kan bruge en humanistisk, danskfaglig uddannelse til.

Cortekst stifter eget forlag!

Cortekst Team
SDU Entrepreneurship Labs har skrevet en artikel om os og vores nyeste projekt.

“Idéen om et forlag har helt fra starten summet hos alle tre iværksættere, der til dagligt driver tekstvirksomheden Cortekst. De er alle tre uddannet inden for sprog og litteratur, og netop det er startskuddet til det nye forlag.”

Du kan læse hele artiklen her

Kryds og bolle, skidt pyt

Af Marie Hvidberg, tekstforfatter, Cortekst IVS

Forstår du den her overskrift? Hvis du gør, er det nok, fordi du er en af dem, der tænker ”skidt pyt”,
når det kommer til tegnsætning og grammatik i det hele taget. Desværre er det langt fra ”skidt pyt” –
det er alfa omega for din tekst!

Jeg kan selv huske, at jeg forbandede kryds og bolle, firkanter og trekanter og alt det andet langt væk, da jeg var yngre. Det var før, jeg selv lærte, hvad det gjorde ved en tekst, at den er grammatisk korrekt. Så i den her blogpost vil jeg altså prøve at overbevise dig om, at det er vigtigt og ikke bare irriterende.

De professionelle tekster – og alt det med SEO

Jeg har ofte kontakt med virksomheder, der ikke ser det vigtige i gode tekster. De går mere op i det visuelle, den gode hjemmeside, det gode logo og payoff – og især SEO-optimering. Når jeg så spørger, om jeg må tage et kig på deres hjemmeside for at se deres SEO-optimerede tekst, går der ikke mange sekunder, før mine øjne spotter stavefejl, tegnsætningsfejl og en sætningskonstruktion, der er helt hen i vejret.

Grunden er selvfølgelig, at det vigtigste for dem er, at teksten på hjemmesiden er SEO-optimerede, så den kommer højt op på Google, når folk søger på ”traktor” eller ”frisør i Odense”.

Når jeg fortæller dem, at jeg synes, teksten fremstår uprofessionel, sjusket og ufærdig, bliver de tit overrasket. Det er selvfølgelig ikke alle, der går lige meget op i korrekt tegnsætning, som jeg gør, men de fleste bliver forvirret, hvis tegnsætningen er forkert nok! Dine tekster skal afspejle din professionalitet, så hvis din tekst ikke er bedre end til Googles Add Words, afspejler den ikke din professionelle side.
Forbrugeren vurderer ubevidst dit produkt ud fra førstehåndsindtrykket, og netop derfor er teksten altså lige så vigtig som det visuelle. Og ville man selv købe et produkt, hvis beskrivelsen af det er helt hen i vejret med manglende punktummer, kommaer osv.? Nej, vel?

Brug komma, og red barnet

Du har måske hørt det før. Men faktisk kan du redde liv ved at lære din kryds og bolle-teknik. Det der med kommaet i en sætning gør nemlig, at vi forstår sætningen på en bestemt måde. Der er jo en verden til forskel i disse to sætninger:

Lad os spise børn.
Lad os spise, børn.

Hvis du er kanibal og elsker en god børnekotelet, så skal du bruge sætning nr. et. Hvis børnekoteletter ikke lige er sagen, så skal du nok bruge sætning nr. to og sætte et komma. Her overlever alle børnene! Og sådan skulle det også helst være, ikke?

Det er altså langt fra ”skidt pyt” med det komma. Selvom det måske stadig er irriterende med alle de krydser og boller, så kan jeg afsløre, at det med tiden bliver en del nemmere – på et eller andet tidspunkt slipper du faktisk helt for den gammeldags metode og kan nøjes med kun at beskæftige dig med kryds og bolle i ”Tre på stribe” og det, der er sjovere.